Gladsaxe Folkekor lever videre

Gladsaxe Bladet
Kultur

Skrevet af Carsten Egeholt
18. oktober 2010 (kl. 15:49)

Under ledelse af dirigent Christian Dalberg gav Gladsaxe Folkekor i lørdags koncert i Strandby Metodistkirke, og i søndags i JazzyDays i Tversted.
Ved JazzyDays i Tversted sang koret et specielt jazz- og swingrepertoire, og i Strandby blev det mere musicalsange. Korets pianist, Sverre Larsen spillede desuden et par klassiske numre på kirkens nye flygel.
Gladsaxe Folkekor blev stiftet i januar 1986 af Gladsaxe Teaters daværende direktør Kaspar Rostrup, der startede det lokale projekt ”Kend dit teater!” i samarbejde med Gladsaxe Kommune. 520 teaterglade mennesker i alle aldre udgjorde dengang Gladsaxe Folkekor bestående af fire børnekor og tre voksenkor.
I dag er Gladsaxe Teater lukket, men koret består i bedste velgående og turnerer i ind- og udland.