Julekoncert på Gladsaxe NY Teater

Af: Oprettet november 2009

 

Nu starter billetsalget til Gladsaxe Folkekors store Julekoncert på Gladsaxe NY Teater. Koret har stadig plads til nye sangere, hvis nogle har lyst til at deltage i julekoncerten på scenen i stedet for tilskuerrækkerne.

Selvom teaterchef Kaspar Rostrup forlader Gladsaxe NY Teater ved årsskiftet, tilrettelægger han inden da Gladsaxe Folkekors store Julekoncert på Gladsaxe NY Teater. I år er koncerten planlagt til søndag den 13. december klokken 16. Fra teatrets side er dette ment, dels som en hyldest til Folkekoret, dels som en gave til borgerne i Gladsaxe og Bagsværd, idet billetprisen kun er 100 kroner over hele salen.

Sidste års julekoncert blev en kæmpe succes. Arkivfoto

 

Det blev sidste år en uhyre succes, med glögg og æbleskiver i baren og fremragende underholdning på scenen. Foruden Gladsaxe Folkekor vil Gladsaxe Musik- og billedskole optræde med orkester og Lucia-optog.

Solistrækken er i år særdeles fornem. Foruden dirigenten Christian Dahlberg og pianisten Sverre Larsen kommer operasangerinde ved Det Kongelige Teater Liselotte Nielsen, skuespiller ved Det Kongelige Teater Henrik Koefoed, harmonikavirtuosen Kurt Larsen samt ikke mindst skuespilleren Tom McEwan og underholder.

Forsalget til Julekoncerten åbner onsdag den 21. oktober. Henvendelse til Gladsaxe NY Teaters Billetkontor tlf. 39 67 60 10 mandag til fredag mellem klokken 14 og 19 og lørdag klokken 14-17.

Sangere søges

Til denne forhåbentlig minderige aften, søger Gladsaxe Folkekor nye sangere.

Folkekorets formand Bent Mouritzen skriver:

“Gladsaxe Folkekor vil gerne høre fra øvede korsangere, der kunne have lyst til at synge med på Julekoncerten på Gladsaxe NY Teater søndag den 13. december klokken 16. Vi har plads til 1. sopraner og herrestemmer. Der er indstudering hver tirsdag aften klokken 19.15 til 21.55 på Gladsaxe Skole, Tobaksvejen 6, 2860 Søborg. Interesserede bedes forinden henvende sig til Bent Mouritzen på telefon: 29 90 91 81 eller email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vær parat til en lille optagelsesprøve efter første koraften.”